---

Mørklægnings Historie

 Sort papir, pap, stof - man måtte bruge, hvad man havde for hånden, da mørklægningen den 9. april satte ind.
Snart kunne man også få særlige mørklægningsrullegardiner.
Efter aftale med Frihedsmuseet.

Husvagten førte opsyn med, om der var nogen i ejendommen, som sløsede med mørklægningen.
Syndere kunne regne med at få en skriftlig reprimande ind ad brevsprækken!
Efter aftale med Frihedsmuseet, Dokumentarkivet.

Bøde for mangelfuld mørklægning.
Beløbet på 20 kr. udgjorde en til to dagslønninger for en almindelig arbejder.
Efter aftale med Frihedsmuseet, Dokumentarkivet.

Efter at Danmark den 9. april 1940 var blevet besat af tyskerne, skete der en kraftig udbygning af luftværnet. Nu måtte man regne med, at britiske fly kunne finde på at angribe tyske mål i Danmark. Og hvis de gjorde det, ville den danske befolkning også være i fare, for bombemaskinerne ramte tit meget ved siden af deres mål. Især hvis de angreb om natten.

For at besætningerne i de allierede fly ikke skulle kunne se byerne fra luften, hvis de prøvede at angribe om aftenen eller natten, blev der indført mørklægning. Det betød, at alle vinduer blev dækket til med sort papir, mørkt stof eller særlige mørklægningsgardiner, så der ikke kunne trænge lys ud fra husene. Udendørs belysning blev slukket eller skærmet af. Bil- og cykellygter blev også dækket til, så der kun var en smal spalte, lyset kunne komme ud af.

Under hele besættelsen var der bælgmørkt i byerne om aftenen og natten. Kantsten, lygtepæle og rækværker blev malet hvide, så de var lettere at få øje på, og fodgængere skulle i besættelsens første tid gå med lyst overtøj eller bære hvidt armbind. Alligevel gik folk og faldt over hinanden i mørket. Det var heller ikke let at komme af bussen eller sporvognen det rigtige sted, når man ikke kunne se, hvor man var henne!

Besættelsen var en tid præget af mørklægning og luftalarmer. Mange nætter måtte tilbringes i triste og kolde beskyttelsesrum, mens allierede bombemaskiner fløj over Danmark på vej mod Tyskland med deres dødbringende last. Overalt blev der indrettet beskyttelsesrum, og hundredetusinder af danskere deltog i luftværnets arbejde med at beskytte mod den fare, der truede - faren fra luften

Folk blev opfordret til at gå over trafikken og mænd blev rådet til at forlade deres skjorte-haler hænge ud, så de kunne ses af biler med nedtonet forlygter.

 Mange mennesker blev såret snubler op, falder ned af trapper, eller støde ind i ting

Mørklægning

Efter at Danmark den 9. april 1940 var blevet besat af tyskerne, skete der en kraftig udbygning af luftværnet. Nu måtte man regne med, at britiske fly kunne finde på at angribe tyske mål i Danmark. Og hvis de gjorde det, ville den danske befolkning også være i fare, for bombemaskinerne ramte tit meget ved siden af deres mål. Især hvis de angreb om natten.

For at besætningerne i de allierede fly ikke skulle kunne se byerne fra luften, hvis de prøvede at angribe om aftenen eller natten, blev der indført mørklægning. Det betød, at alle vinduer blev dækket til med sort papir, mørkt stof eller særlige mørklægningsgardiner, så der ikke kunne trænge lys ud fra husene. Udendørs belysning blev slukket eller skærmet af. Bil- og cykellygter blev også dækket til, så der kun var en smal spalte, lyset kunne komme ud af.

Under hele besættelsen var der bælgmørkt i byerne om aftenen og natten. Kantsten, lygtepæle og rækværker blev malet hvide, så de var lettere at få øje på, og fodgængere skulle i besættelsens første tid gå med lyst overtøj eller bære hvidt armbind. Alligevel gik folk og faldt over hinanden i mørket. Det var heller ikke let at komme af bussen eller sporvognen det rigtige sted, når man ikke kunne se, hvor man var henne

 Mange deltog i luftværnets arbejde
 Op mod 350.000 danskere eller mere end ti procent af den voksne befolkning deltog i luftværnets arbejde.
Alle større byer var med. Det var kommunerne, som i samarbejde med politiet og Statens Civile Luftværn lavede planer for luftbeskyttelsen. Kernen i byernes beredskab var de offentlige institutioner, der allerede fandtes: brandvæsen, politi, sygehusvæsen, teknisk forvaltning m.v.

På mange arbejdspladser var der fabriksluftværn, og større beboelsesejendomme havde en eller flere husvagter, som skulle sørge for, at beboerne kom i beskyttelsesrum under luftalarmer og slukke mindre brande, hvis der var faldet bomber.

 

 

Om Mørklægnings Historie